Mine 5 bedste tips til hvordan deleforældre skaber en rolig hverdag 

Af  Eva Maria Knudsen

En af de ting der ofte giver hovedbrud for deleforældre er, hvordan man skaber ro om sit barns hverdag. Læs 5 nemme tip til, hvordan I får en lidt mere rolig hverdag, når børnene skifter hjem.

  • Hvordan bedsteforældre kan skabe stabilitet
  • Hvorfor du skal overveje, at give dit barn 2 garderober
  • Hvordan du kan skabe ro, når børnene skal skifte hjem

Gennemsigtighed i hverdagen for dit barn og dig selv som deleforældre

En af grundlæggende pejlemærker er, at når  du er deleforældre og deler ansvaret for børnene, med en voksen på en anden bopæl, er det vigtigt, at begge forældre er ført nogenlunde ajour med børnenes hverdag. Det gælder også selvom de ikke er i dit eget hjem. En god forståelse for, hvad der sker i børnenes 2 hjem, gør det langt nemmere at tage hensyn til jeres børns behov og garanteret også til jeres egne behov.

Husk – at hvis informationen kun går en vej, er det stadig bedre, end hvis der slet ingen var.

Er det en god ide med 2 garderober?

Det er naturligvis dyrt, at børn har 2 garderober, men det er også temmelig praktisk. Jeg tror, det betyder noget for børnenes tilhørsforhold, at de har en garderobe i begge hjem. Men det kan nok ikke helt undgås at skulle transporteres regntøj og spejdertøj fra hjem til hjem.

Her er jeg – du er ikke mig! 

Min bror minder mig af og til om, at man IKKE KAN leve hinandens liv og/ eller leve efter hinandens regler. Slet ikke når man er skilt.

Du kan godt ønske, at det fx ikke altid er dig, der skal være den skrappe. Men måske er du den ”skrappe”, fordi sådan er du bare. Det har faktisk ikke noget at gøre med den anden forældre.  Du må gå ud fra, at din med forælder, er en ansvarlig voksen og opfører sig som hun eller han bedst kan – også selvom du ikke er enig.

Skiftet mellem de 2 hjem

Jeg læste et godt råd om, hvad man kunne gøre for at hjælpe de helt små børn med at huske, hvornår de var hos far og hvornår de var hos mor: Forældrene gjorde ganske enkelt det, at når far skulle hente barnet fik barnet en rød madkasse med i børnehaven, og når mor skulle hente, var madkassen blå. På den kunne både børn og pædagoger følge med i, hvem barnet skulle hentes hos.

Et godt tip er også, at man lige frisker de overordnede husregler op sammen over en kop te og en banan, når børnene kommer hjem til en.

Inddrag bedsteforældrene 

Da mine børn gik i børnehaven, var der bedsteforældredag en gang om året. Den tradition er en god og hyggelig tradition at videreføre i børnenes 2 hjem. På den måde får bedsteforældrene lejlighed til at se barnets værelse i begge hjem, og både børn og bedsteforældre elsker det. Også selvom de er både 10 og 14 år!

 Andre artikler her👇🏾:

Eva Maria Knudsen


I over 25 år har jeg hjulpet professionelt med samarbejde, kommunikation, forhandling, relationsarbejde og konfliktvejledning. I dag hjælper jeg deleforældre med kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering bl.a. via onlinekurser skræddersyet til dem.

Privat har jeg over 20 års erfaring som deleforælder.
MOTTO:
Bevar kontakten om børnene 😃

Jeg er uddannet cand.mag. i kommunikation, er certificeret konfliktvejleder og har diplom i forhandling.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>