- 1Læs om hemmeligheden bag en god deleordning
- 2Lær, hvordan du udfordrer ugens 7 dage
- 3Få inspiration til at se dit barns hverdag på ny
7/7 deleordning - det bliver et nej tak herfra
Da Helle og Lars skulle skilles, stod de med nøjagtigt samme udfordringer som alle andre:
Hvem skulle have børnene hvornår? De kunne ikke lide 7/7-ordninger eller ord som delebørn og delebarn. Derfor greb de det anderledes an.
Sådan udfordrer du 7/7 deleordningen
Løsningen på fordelingen af børnenes tid hos henholdsvis Lars og Helle kom, da en ven formåede at få dem til at skifte fokus og se tiden lidt alternativt.
Selvom det lyder lidt langhåret, drejede det sig om at se barnets tid som 100%, forældreskabet som 100% og tiden som en cirkel, siger Lars.
Når de så sådan på det blev de frie af de 7 dages tyranni. De var ikke længere bundet af uger, der fremtvang perioder af 7 dage eller 14 dage.
Når de så deres forældreskab som 100 %, altså at de også var forældre, når de ikke var sammen med børnene, betød det, at de begge var forpligtet til at inddrage hinanden i forældreskabet.
Lars ogHelle
-deleforældre-
Det at se børnenes tid som 100% (og ikke som 7 dage hos mor og 7 dage hos far) gør, at det er nødvendigt, at skabe et overblik over, hvordan børnenes liv ser ud – også når de er hos ens medforælder, fortæller Lars. Det giver sammenhæng i børnenes hele liv. Altså ikke noget med delebørn hos os!
Der skal tid til at finde en god deleordning
Helle ville ikke dele børnene, så de boede / havde bopæl i hver deres hjem. Hun var heller ikke villig til at have den fulde forældremyndighed, som Lars ellers ville have givet hende på et tidspunkt i deres skilsmisseforløb.
Helle beskriver, at det næsten føles umenneskeligt at skulle tage stilling til, hvad der er bedst for sine børn, når man i forvejen ikke ved, hvad der er bedst for en selv.
Derfor skal man insistere på at give hinanden et vist rum tid, inden man laver endelige aftaler om børnene. Man skal også vide at aftalerne altid vil være midlertidige, fordi vores liv jo hele tiden ændrer sig. Det kan godt være, det er hårdt både for børn og voksne, men det er vigtigt, man ikke tager beslutningerne, mens man er i kæmpe krise.
Børnene har brug for samarbejdet
Alt er op til overvejelser i skilsmissens første fase: bopæl, livsstil, økonomi, venskaber. Helle forstår fx ikke, hvorfor så mange tilsyneladende laver en 7 / 7 deleordning, så snart de bliver skilt. Det er jo slet ikke sikkert, det er godt for nogen af parterne, selvom det virker overskueligt i situationen.
Lars fortæller, at det var en stor sorg for dem begge, at de ikke skulle se deres børn på 1 år og 3 år, i hverdagen. “Men vi var ret hurtige nødt til at blive realistiske omkring det, fordi børnene var så små”, siger han.
Det betød faktisk, at vi var tvunget til at snakke temmelig meget om børnene for at følge med i deres udvikling, også når vi ikke så dem. I starten skrev vi i en sort ”kinabog”, hvordan børnene havde haft det hos den anden. Og det blev hurtigt til børnenes dagbog med information om sove– og spisemønstre. Vi skrev også nogle af gode historier, vi hver især havde oplevet med børnene. Det skabte kontinuitet i hverdagen, både for børnene og for os
Når delebørn skal være hele børn
Lars kan faktisk ikke huske, hvordan de fordelte børnene det første lange stykke tid – altså inden de fik en aftale. Men da det blev hverdag omkring 6 mdr. efter skilsmissen, så fordelingen ca. sådan ud:
Billedet viser Helle og Lars’ første delekalender de lavede via en fælles kalender (brug fx google kalender eller outlook) Hvert hjem har hver deres farve, og børnene hver et farvet ikon.
Kalender over en deleordning
Forklaring: Perioden løber over 16 dage. Vi startede altså forfra på planen, hver gang der var gået 16 dage, fortæller Helle.
- Et barn hos Lars en dag
- Derefter er begge børn hos Lars i fem dage
- På sjettedagen kommer et barn til Helle
- På syvendedagen kommer begge børn til Helle, hvor de bliver i 8 dage
Fordele og ulemper v. skæv fordeling
Helle beskriver nogle af fordelene og ulemperne således:
En konklusion:
Fordelingen betød, at børnene har omkring 40 skift om året – hvilket er færre end de 52 skift, børnene har i 7/7 ordninger. Og nu, hvor børnene er blevet større, har Lars og Helle en ordning, hvor børnene har endnu færre skift.
Fordelingen var altså ca. 35 % hos Lars og 65 % hos Helle. Til gengæld tilbragte børnene oftest lidt ekstra tid i ferier og helligdage hos Lars. Dvs, den procentmæssige fordeling i de 2 hjem, bliver mere ligelig.
♥ Husk: I er altid 100% forældre, og at børnenes tid er 100%!
