Skilsmisse og børn? Her er de 3 første skridt til en tryg hverdag 

Af  Eva Maria Knudsen

Hvordan klarer du det, når børnene ikke er hos dig? Her er mine erfaringer


Livet med skilsmisse og børn kan opleves frustrerende. Især når dine børn ikke er hos dig.

Brug disse 3 skridt og 3 holdepunkter (eller lav dine egne) for at minimere frustrationen.  

 

Jeg har været skilt siden mine 2 piger var ganske små (1 og3 år). I dag er de voksne. Så jeg har haft mange uger, dage og af og til måneder, hvor børnene boede hos deres far.  Det var ganske fint for dem, men ikke nødvendigvis let for mig. 

Jeg gætter på, du har det på samme måde. For at sige det mildt: Det kan jo være svært, at ens børn ikke er hos en hele tiden. 😁

Du har helt sikkert oplevet,  hvor svært det er, at føle sig og være forpligtet over for sine børn 100 % af tiden, selvom de  ikke boede i dit hjem 100% af tiden. For hvor går man hen med alle sine forælder-talenter, når de nu ikke er på deres værelse eller du ikke ved, hvor de er, fordi det er der andre, der har styr på? 

Jeg har oplevet hvor vanskeligt det er at erkende - og efterleve, at når de var hos deres far – kunne jeg IKKE BESTEMME over dem, eller hvad der skete. Med min fornuft vidste jeg det godt. Men i mit hjerte var det svært. 

Derfor er samarbejdet med din deleforælder og anerkendelsen af hinandens behov, og forskellige syn på børnene essentiel. Og ja - din medforælder har selvfølgelig 100% ret til at bestemme selv - også over børnene. 😱

3 skridt og 3 holdepunkter som deleforælder:

Som deleforælder har jeg erfaret, at det er godt at have en række holdepunkter, at vende tilbage til, når over dele-forældre- livet er frustrerende.  Her får du mine:

Grundvilkår:

  • At leve i en skilsmisse er nogenlunde som i et ægteskab: Nogle gane går det fint, andre gange knap så fint.  
  • Jeg kan ikke forandre min eks-partner. Hvis jeg kunne, var vi (nok) ikke blevet skilt. 
  • Alting er bedre, når man samarbejder (Det siger min eksmand selv)! 

De 3 førte skridt:

  • Bliv realistisk omkring, hvordan og hvad du og din med-forælder kan samarbejde om. 
  • Lav en strategi for samarbejdet baseret på dine værdier
  • Sæt fokus på dine behov og værdier, og giv slip på det uvæsentlige. 

Livet med skilsmisse og børn - konklusion

Som du ved, kan du ikke ændre din eks-partner, for hvis du kunne, havde I nok stadig været sammen. Men du kan kigge på dig selv, blive lidt klogere på, hvad dine behov og værdier er. Og så kan du anerkende, de grundvilkår der er for livet med skilsmisse og børn.
L
ad det være sagt: Det lykkes mig ikke altid at være den medforælder jeg ønsker at være. Den såkaldte menneskelige faktor, kan jo spænde ben. :-).

 Andre artikler her👇🏾:

Eva Maria Knudsen


Eva Maria Knudsen har i over 20 år beskæftiget sig professionelt med kommunikation, forhandling og konfliktvejledning. Hun stod bl.a. bag den første danske samarbejdsplatform til skilsmisseforældre, 2hjem.dk. Også som tillidsrepræsentant for Dansk Magisterforening arbejdede hun intenst med samarbejde og opbygning af relationer.
Bl.a. uddannet cand. mag. og konfliktvejleder.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>